Vi er ikke i tvivl - kreditkortet gør alt nemmere. Både hverdagen og det økonomiske overblik!
Der er egentlig ret mange ”magiske” ting ved at være menneske i dag. Selvom vi ofte glemmer at stoppe op og egentlig suge det til os, sværmer det rundt om os hver dag. Mennesket har f.eks. opfundet et plastikkort, der indeholder usynlige penge, som kan sendes med lynets hast.
Lyder det ikke vildt? Plastikkortet, du har i lommen eller på mobilen (som du til daglig nok kalder et betalingskort), er en fantastisk opfindelse, som mennesket i dag knap kan undvære. Jeg tør vædde på, at hvis du er den heldige ejer af det magiske plastikkort, så har det (mindst) sneget det op af lommen 3 gange den seneste uge?
Er du en af de få, der ikke har taget et kreditkort eller et debetkort til dig endnu – enten af miljømæssige, økonomiske eller personlige årsager, så får du alligevel en gennemgang over, hvor plastik-fantastisk et betalingskort faktisk er. Hos Moneezy er vi nemlig ikke i tvivl om, at denne opfindelse kan vinde sig ind hos selv de største modstandere.
Et kreditkort er et betalingskort, der udstedes af banken eller en anden finansiel institution. Det giver dig mulighed for at handle på kredit, hvilket betyder, at du handler for penge, der reelt ikke står på din konto. Hvor stort kreditbeløbet er, afhænger af din udbyder. I praksis fungerer det på den måde, at udstederen af kortet stiller et kreditbeløb til rådighed, så du kan bruge kortet uden at have penge stående i banken. Det er ikke et overtræk, men derimod et lån.
Hvis du får et kreditkort, er der én ting, du skal være særligt opmærksom på: selvom du får mellem 30-60 dages rentefri betalingsfrist, så falder hammeren, hvis du ikke indbetaler beløbet inden fristens udløb. I kreditperioden er lånet rentefrit, men så snart indbetalingen udebliver, løber der renter på det udestående beløb, der oftest ligger i den høje ende af renteskalaen. I det tilfælde vil kreditforbruget blive anset som et reelt lån.
Som nævnt afhænger dit kreditbeløb af din udbyder, men som udgangspunkt er der en øvre kreditgrænse, du skal holde dig inden for. Grænsen kan svinge fra få tusinde kroner til flere hundrede tusinde kroner, men ens for alle disse kort er, at du ikke kan handle for mere, end grænsen tillader. I sådan et tilfælde vil kortet automatisk blive afvist.
For at forså kreditkortet og alle dets muligheder er det vigtigt at have en grundlæggende forståelse af selve begrebet ”kredit”.
Kredit er et beløb, som en låneudbyder har stillet til rådighed for dig. Det er altså en aftale mellem långiver og dig som låntager, hvor långiveren kan være banken eller en anden finansiel institution. Du betaler ikke renter af din kredit, medmindre du ikke overholder tilbagebetalingsaftalen. Derfor kan det være rart, at der er knyttet en kredit til et eller flere af dine betalingskort. Det giver nemlig et større råderum, hvis du pludselig står med store uforudsete udgifter.
I Danmark er der to forskellige former for kredit:
Når du får udstedt et kreditkort, er vilkårene for tilbagebetaling, renter m.m. fastlagt. Alle betingelserne for kreditkortet godkender du på forhånd.
Sidder du med et betalingskort i din pung – eller på mobilen – der ikke har nogen kreditaftale eller andre fordele? Så har du højest sandsynligt et debetkort. Grundlæggende findes der to former for betalingskort: debet- og kreditkort. Forstå forskellen på debet- og kreditkort:
Den mest markante forskel på de to typer kort er derfor betalingstidspunktet.
Selvom beløbet ved køb med debetkort trækkes fra din konto med det samme, er det stadig muligt at lave en aftale med banken om en kassekredit. Det kan du, hvis du har et traditionelt betalingskort som fx et Dankort. Mulighed for en kassekredit er der ikke ved de såkaldte saldokontrolkort, som fx MasterCard debet og Visa Elektron. Her bliver købet afvist, hvis der ikke er penge nok på kortet.
Debetkort, og særligt saldokontrolkort, er populære til unge under 18 år, ligesom de kan være en fordel for personer, der finder det svært at styre et kreditkort og muligheden for store overtræk.
Har du lagt et budget, og ved du, at du kan styre forbruget med et kreditkort, så er fordelene mange. Den største forskel i forhold til debetkortene er, at beløbet ikke nødvendigvis trækkes fra din konto med det samme. Det afhænger af din valgte korttype og dine ønsker. MasterCard er et populært valg af kreditkort både i Danmark og på verdensplan. Her får du som regel løbende måned i kredit og nogle gange løbende måned plus en yderligere måned. Det betyder, at du først betaler for alle månedens indkøb ved udgangen af hver kalendermåned.
En udtalt misforståelse blandt danskerne er, at det traditionelle Visa/Dankort også er et kreditkort. Det er det ikke, men til gengæld er der mange brugere af kortet, der har knyttet en kassekredit til kontoen. Som forklaret tidligere er det med en kassekredit stadig muligt at bruge kortet, selvom der ikke er flere penge på kontoen.
Kort fortalt er forskellen mellem debetkort og kreditkort altså, at førstnævnte forudsætter dækning på kontoen, mens sidstnævnte giver mulighed for at handle på kredit.
Der findes mange forskellige typer kreditkort i Danmark, som f.eks. Vise, Mastercard, Coop Bank og mange flere. Derfor er det en god ide at undersøge markedet grundigt, for at du kan finde frem til det bedste for dig. Du har typisk ikke brug for mere end 2-3 kreditkort, da flere hurtigt kan blive for meget. Det handler derfor om at finde de kort, der giver dig de bedste fordele.
Der er for eksempel kreditkort, der giver nogle fede fordele i forhold til, når du skal ud at rejse. Det kan være ved, at du ikke skal betale et gebyr, når du hæver kontanter i udenlandske hæveautomater, eller at du kan koble dit kort op til kun at betale i realkurser. Det kan også være ved, at der er en rejseforsikring tilknyttet til kortet, som du kan bruge, når du rejser.
Nogle kreditkortudbydere har også lavet aftaler med flyselskaber, så du kan optjene point til at købe billetter for, eller så du kan få opgraderet dit sæde inden en flyvetur. Ved den type kreditkort kan du også tit udregne på forhånd, hvor mange point du ca. kan optjene ved at bruge kreditkortet. På den måde kan du hurtigt få et overblik over, om det reelt set kan betale sig for dig.
På samme måde som der opnås rabatter med kreditkortene, kan du også få forskellige former for rejseforsikringer med udvalgte kort. Ved den type kort kan du fx få afbestillingsforsikring, rejseforsikring eller begge dele med i købet – hvis du vel at mærke betaler turen med kortet. Du skal dog være opmærksom på, om kortet tilbyder den form for forsikring, du har brug for. Ofte kan du få dækket rejser på helt op til tre måneder med en kreditkortrabat. Undersøg desuden, om kortet kun dækker for dig, eller om dine medrejsende også er dækket. Hvis du finder den rette aftale, er der mange penge at spare.
Der er kommet et stort antal udbydere af betalingskort på det danske marked de seneste år, og det gør det sværere for dig som forbruger at overskue, hvilket der er det bedste. Der er stor forskel på de forskellige kort. Derfor får du nedenfor en gennemgang af de mest anvendte herhjemme:
MasterCard er verdens mest accepterede kreditkort, og det giver dig mulighed for at betale mere end 32 millioner steder verden over. Afhængig af handletidspunktet har du løbende måned eller løbende måned plus en yderligere måned i kredit.
MasterCard Gold er et populært kreditkort i Danmark, der egner sig godt til både hverdag og ferier. Du kan bruge kortet i alle butikker med kortbetaling landet over, og det er tilmed det mest accepterede kreditkort på verdensplan. Med et MasterCard Gold følger der en rejseforsikring, der dækker dig og din nærmeste familie på rejser i Europa. Årsrejseforsikringen dækker blandt andet, hvis du bliver syg eller kommer til skade undervejs på ferien. En af fordelene ved kortet er desuden, at du selv bestemmer, om beløbet skal trækkes fra din konto med det samme eller udsættes med op til 6 uger. Desuden tillader Guld-modellen en højere indkøbsgrænse end det traditionelle MasterCard.
Eurocard. Modsat mange andre kreditkort har Eurocard ingen øvre grænse for, hvor meget du kan handle for. Det betyder, at du altid kan betale – også selvom du har bevæget dig ud på store eventyr. Sammen med et Eurocard får du en afbestillingsforsikring, der dækker både dig og din familie, hvis uheldet skulle være ude inden en planlagt rejse. En af fordelene ved Eurocard er desuden, at du kan vælge at dele din betaling op over flere måneder, så du kan betale i det tempo, der passer dig. Det giver luft i budgettet, hvis der pludselig opstår uventede udgifter. Eurocard fås i forskellige udgaver: alm. Eurocard, Eurocard Gold og Eurocard Platinum. Jo dyrere kortgebyr, des større fordele.
Dankortet er det mest brugte betalingskort herhjemme, og over 3 millioner danskere har et af slagsen. Mange er af den opfattelse, at Dankortet er et kreditkort. Det er det dog ikke. Derimod er det et debetkort. Modsat førnævnte kort som MasterCard og Eurocard er der ikke noget kredit på et Dankort. Det betyder, at beløbet trækkes fra din konto med det samme eller dagen efter. Du skal således have pengene på din konto, hvis du skal bruge dem. Dog er det muligt at lave en aftale om en kassekredit på kortet med banken. På den måde har du stadig mulighed for at lave overtræk.
Visa kort er sammen med Dankort det mest brugte kort i Danmark, og de fleste mennesker kender til det kombinerede Visa/Dankort, der fungerer som både Visa kort og Dankort. Dankortdelen er et debetkort, mens Visa kortet er et kreditkort. Det har som udgangspunkt ingen betydning i Danmark, da du kan betale med kortet alle steder, men det kan have betydning i udlandet, hvor de ikke nødvendigvis modtager debetkort. Derfor skal du vælge et såkaldt Visa Credits, hvor Dankortet ikke er en del af, hvis du vil være sikker på at få et kort, der udelukkende er et kreditkort.
Som med alle andre former for lån er der både fordele og ulemper ved kreditkort. Dem skal du selvfølgelig tage i betragtning, inden du sender din ansøgning afsted. Fordele og ulemper er nemlig en vigtig faktor, når du skal tage beslutninger, da de hjælper dig med at skabe et hurtigt og nemt overblik over situationen. Nedenfor har vi derfor listet nogle af de vigtigste fordele og ulemper ved kreditkort:
Som du kan se, er der både fordele og ulemper at hente ved kreditkort. Dem, vi har listet ovenfor, er blot eksempler på ting, du kan støde på i det store hav af kreditkort og udbydere. Men nu ved du i hvert fald lidt mere om hvilke fordele, du kan komme til at nyde godt af samt hvilke ulemper, du skal være opmærksom på, inden du anskaffer dig et kreditkort.
Nu har du hørt lidt om, hvad et kreditkort er, hvilke forskellige slags der er samt fordele og ulemper ved denne betalingskortstype. Derfor stiller du nok dig selv spørgsmålet: ”Hvordan ansøger jeg om et kreditkort?”. Bare rolig, det gennemgår vi her:
Så nemt kan det gøres. Følg guiden på kreditkortudbyderens hjemmeside, og husk at læs præmisserne og reglerne igennem, inden du sender din ansøgning. På den måde ender du ikke med nogle ubehagelige overraskelser, når du begynder at tage kortet i brug.
Når du skal til at ansøge om et kreditkort, er det vigtigt, at du er opmærksom på de forskellige renter og gebyrer, det kan medføre. Mange tror, at det er gratis at bestille et kreditkort fra for eksempel sin egen bank. Det er dog ikke altid tilfældet, og det afhænger af banken og korttypen, du bestiller. Derfor er renterne og gebyrerne noget, du skal være særlig opmærksom på i din ansøgningsproces. Vi skal ikke be’ om, at du pludselig ender med en regning i postkassen, du ikke var forberedt på.
Der er flere forskellige renter og gebyrer, der kan være forbundet med brugen af kreditkort. For at du er så forberedt som muligt på, hvad du skal være opmærksom på, får du her en oversigt over nogle af de hyppigste eksempler:
Det er ekstremt vigtigt, at du er opmærksom på de renter og gebyrer, der medfølger et kreditkort. Hvis du ikke er, kan det påvirke dine betalinger, og i værste tilfælde kan du ende i en stor gæld. Derfor skal du altid læse kravene og vilkårene for brugen af kreditkortet samt sørge for, at du betaler alle dine regninger til tiden. Desuden skal du vælge det kreditkort, der passer bedst til dig, dit forbrug og dit liv. Gør du det, er der ingen grund til bekymring.
Forestil dig, at du lige har modtaget dit nye kreditkort, og nu skal det til at tages i brug. Du har helt sikkert prøvet at betale med en kort før, og det er ikke meget anderledes ved et kreditkort. Hvad end du betaler ved at indsætte kortet, anvender kontaktløs betaling eller indtaster kortoplysningerne ved onlinehandel, fungerer det på samme måde ved kreditkort som ved fx et debetkort.
Som vi har nævnt før, bliver pengene på et kreditkort ikke trukket med det. Du skal derfor ikke være nervøs for, at maskinen brokker sig og lyser rødt, når du kører plastikket igennem. Har du et kreditkort, der fx optjener dig point til et flyselskab, indtjener du point automatisk, hver gang du bruger kortet. Det resulterer i, at mange foretrækker at anvende den type kreditkort frem for fx et debetkort, da det ikke ”koster noget” at optjene pointene (udover et eventuelt årsgebyr).
Ved årsskiftet mellem 2017 og 2018 trådte der en ny lov i kraft, der indførte et forbud mod at butikker og onlineshops måtte pålægge kunderne et kortgebyr. Dermed må butikkerne ikke længere overvælte gebyrer på de kunder, der vælger at betale med et betalingskort eller et mobilt betalingskort. Det betyder, at butikkerne ikke må opkræve et særskilt gebyr for betalingen, bare fordi du, som kunde, vælger at bruge et bestemt kort.
Butikkerne må dog gerne tilbyde rabat til udvalgte betalingskort. Det er her, især kreditkortet kommer ind i billedet. Nogle kreditkortfirmaer har nemlig specielle aftaler med en række butikker, hvor man kan få rabat, hvis man anvender det bestemte betalingskort. Det kan fx være et biludlejningsfirma eller en supermarkedskæde. Dog er sådanne rabatter og aftaler ofte kun forbundet med de lidt ”finere”, og dermed dyrere, kreditkort. En rabat kan også være noget så simpelt som at virksomheden tilbyder fri fragt, hvis du betaler med et bestemt slags kort.
Nu har vi gennemgået den lidt sjovere del af kreditkortet; forbruget og anvendelsen. Derfor vender vi i stedet opmærksomheden hen på regningerne:
Mange kreditkortudbydere tilbyder en automatisk betalingsfunktion, så pengene fra den månedlige regning automatisk trækkes fra en konto efter dit eget valg. På den måde er du sikker på, at du ikke kommer til at overse en regning, og dermed betale den for sent. Desuden kan du også betale din regning online ved at logge ind på den konto, der er forbundet til kortet. Her skal du selv være mere opmærksom på tidsfristen for den rentefri tilbagebetaling, da pengene ikke bliver trukket automatisk.
Så snart du modtager dit plastikkort, er det koblet op til din konto, og du kan derfor gå i gang med at bruge det med det samme. Selvom kreditkortet kan virke ubetydeligt (fordi det jo ’’bare’’ er et stykke plastik), er det vigtigt, at du passer på det. Der er nemlig risiko for, at du enten får det stjålet, eller at nogen misbruger det på afstand.
Skulle du ende i en situation, hvor du kan se, at dit kreditkort bliver misbrugt, eller at du har mistet det, så følg disse trin:
Du skal altid være på den sikre side, når det kommer til dit kort og dine konti. Derfor skal du aldrig vente med at få kortet spærret, da du altid kan få tilsendt et nyt.
På verdensplan oplever vi større og større problemer med kortsvindel, og derfor er det vigtigt at være vågen, når du benytter dine kreditkort. Ifølge tal fra Det Kriminalpræventive Råd blev ca. 150.000 danskere udsat for it-kriminalitet i 2021. Heldigvis kan du selv gøre meget for ikke at blive en del af den statistik:
Holder du disse råd for øje, er der en minimal risiko for, at du kommer til at opleve svindel med dine kreditkort.
Et kreditkort påvirker din personlige økonomi på mange måder, og det sætter krav til dit økonomiske overblik. Bruger du dit kreditkort ansvarligt, vil det hjælpe dig med at opbygge din kreditværdighed, give dig belønninger samt et stort rådighedsbeløb hver måned. Er du ikke forsigtig og sætter dig godt ind i reglerne og betingelserne for kortet, kan det i stedet føre dig ud i alvorlige økonomiske problemer og i værste tilfælde en gældsfælde.
For at du bedst undgår at blive fanget i en gældsfælde med dit kreditkort, kan du følge nogle grundlæggende retningslinjer:
Selvom du har fået et kreditkort med et højt kreditbeløb og en lang kreditperiode, så er det vigtigt at huske, at pengene ikke er dine. Alt, hvad du bruger, skal betales tilbage, når kreditperioden ophører. Derfor er det vigtigt, at du har overblik over din økonomi, så du ved hvor mange penge, du har råd til at bruge. Den nemmeste måde at få overblik på er ved at lægge et budget.
Med et budget kender du dine månedlige udgifter, og du ved, hvor mange penge du har tilbage til sjov og ballade, når alle faste udgifter er betalt. Med udgangspunkt i dit rådighedsbeløb ved du, hvor mange penge du har råd til at bruge på dit kreditkort – du skal nemlig have nok penge på kontoen den efterfølgende måned, så du kan betale din kreditkortregning.
Det første step i din budgetlægning er at skrive alle dine faste indtægter og udgifter ned. Dine faste indtægter er fx løn, SU, boligstøtte og børnepenge. Dine faste udgifter er fx husleje, forsikringer forskellige abonnementer til telefon og streamingtjenester og din kreditkortregning. Ved at skrive dem alle ned skaber du dig et overblik over, hvad dine penge går til hver måned, og hvor mange penge du kan bruge på sjov og ballade.
Når du har skabt dig et overblik over de faste beløb, skal du til at tage stilling til, hvor meget du vil putte ind på din opsparing, og hvor meget du vil sætte af til andet forbrug. Varier dine faste indtægter hver måned – hvis du fx er timelønnet – er det selvfølgelig lidt sværere at planlægge et fast beløb. Er det tilfældet for dig, kan du i stedet vælge en fast procentdel af dit overskydende beløb, du vil spare op hver måned.
Forbrugerrådet Tænk har et gratis budgetskema til rådighed for både enkeltpersoner og par. Dem kan du med fordel gøre brug af, så du er sikker på at medregne alle vigtige poster.
Kreditkortteknologien er under konstant udvikling, og der bliver hele tiden udviklet nye og innovative metoder for at gøre brugeroplevelsen så nem og bekvem som muligt. Nogle af de tendenser, vi har set i de seneste år, er bl.a.:
Det var nogle af de tendenser, vi har set de seneste år. Men hvad bringer fremtidens kreditkort? Det kan selvfølgelig være svært at forudsige, men baseret på hvad vi allerede har, får du her nogle mulige fremtidige trends og funktioner:
Alt det er blot nogle af de mulige funktioner, der kunne implementeres i fremtidens kreditkort. Teknologien er stadig i rivende udvikling, og der er derfor en masse faktorer, der kan påvirke kreditkortenes udvikling.
Nyttige kilder: Her kan du lære mere om kreditkort og privatøkonomi
For at hjælpe dig yderligere på vej, kan du få mere hjælp og vejledning til din privatøkonomi, samt læse om nogle af de danske kreditkortregler, via linkene herunder:
Forbrugerrådet Tænk gældsrådgivning Gratis økonomisk rådgivning
KFUM’s økonomiske rådgivning Gratis økonomisk rådgivning understøttet af Finans Danmark
Råd til penge Finanstilsynets 7 skridt til at tage kontrol over din egen økonomi
Råd til penge Finanstilsynets samlede guide med gode råd til, hvordan du får styr på din gæld
Gældsstyrelsen Vejledning til, hvordan du tjekker din gæld til det offentlige
RKI Undersøg, om du har misligholdt gæld
Kreditstatus Tjek dine igangværende låneaftaler, og skab dig et overblik over dem
Forbrugerrådet Tænk Overblik over, hvornår gebyrer på betalingskort er ulovlige
Forbrugerrådet Tænk Råd til, hvordan du beskytter dit betalingskort mod misbrug
Emil bruger sin ekspertise til at gøre en forskel i den finansielle sektor. Han er uddannet på Syddansk Universitet og har været General Manager hos Intelligent Banker siden 2013, hvor han har hjulpet mere end 500.000 brugere fra hele verden med deres finansielle behov.
Vores sammenligningstjeneste er helt gratis for dig som forbruger.
Ovenstående samarbejdspartnere giver Moneezy en provision for at formidle nye kunder. Størrelsen på denne provision påvirker, hvordan listen bliver sorteret. Listen viser et bredt udsnit af markedet, men inkluderer ikke alle udbydere.
Dette medfører, at vi kan videreudvikle og forbedre vores sammenligningstjeneste.
Vi tager forbehold for eventuelle fejl i oplysningerne om de enkelte produkter. Læs altid betingelserne på samarbejdspartnerens hjemmeside.