Kassekredit – udvid dit rådighedsbeløb

Hvad er en kassekredit?

Kassekreditten er et lån helt i sin egen kasse og kan derfor være svært at forstå i første omgang – selv hvis du tidligere har optaget onlinelån. Skærer vi det ud i pap, er kassekreditten en mulighed for at udvide dit rådighedsbeløb hver måned med helt op til 50.000 kroner. Så snart din konto oplever overtræk, vil kassekreditten gå ind og dække de efterfølgende udgifter op til den grænse, du har sat. Har du f.eks. normalt et rådighedsbeløb på 15.000 kr., men en kassekredit på 10.000, og bruger du en måned 20.000 kroner, vil kassekreditten gå ind og dække de ekstra 5.000 kroner, du ikke har.

Når næste måneds løn tikker ind på kontoen i slutningen af måneden, kan du betale det brugte beløb, i eksemplet fx 5.000 kr., af med det samme, plus en rente for lånet. Renten for kassekreditten er lavere end minilån og kviklån, der benyttes til at dække samme uventede eller ekstra udgifter.

Hvorfor skal jeg vælge en kassekredit?

De fleste af os har oplevet at lave overtræk på kontoen og været vidne til de uhyre høje gebyrer, der medfølger. For nogen kan det være i forbindelse med uventede regninger i slutningen af måneden, der lige netop trækker kontoen i minus. Det kan også være nogle køb, der ikke kan vente til måneden efter. Uanset grunden til overtrækket kan kassekreditten være med til at undgå gebyrerne, der følger.
Kassekreditten er til dig, der har behov for lidt ekstra råderum i din økonomi, uanset om det er til business eller pleasure. Kassekreditten kan sættes mellem 5.000 og 50.000 kroner, men de fleste lægger den omkring 10.000 kroner. Dette afhænger selvfølgelig af din personlige økonomi, samt dit rådighedsbeløb.

En af de helt store fordele ved kassekreditten er, at den ligger i dvale, når den ikke er i brug – uden at koste dig en krone. Der kan derfor gå 5 måneder, hvor du ikke trækker over på kontoen, uden at du skal tænke over kassekreditten. Når behovet for lidt ekstra penge kommer, er du nødsaget til at skulle tage minilån eller finde andre løsninger. I sådanne tilfælde står kassekreditten nemlig klar til at gribe dig.

Selvom de fleste danskere kan bruge en kassekredit, er det særligt i forbindelse med projekter og renoveringer, den er brugbar. Springer der et vandrør, går klinkerne i stykker, eller kommer der andre uventede udgifter, kan kassekreditten være klar til at dække udgifterne. Kreditten kan derfor være en god mulighed som supplement til et forbrugslån. Med forbrugslånet kan du låne præcis det beløb, du har udregnet, at dit projekt koster, mens kassekreditten kan dække eventuelle ekstraudgifter, der oftest finder sted under projekter.

Kravene ovenfor er vejledende og kan variere fra udbyder til udbyder. Afhængigt af om du fuldfører ansøgningen fysisk eller online, kan der også være brug for MitID, så du kan skrive under online.

Krav dom disse kan være frustrerende, men de er sat i verden for at beskytte låntagere. De fire krav kunne i stedet ses som gode råd:

• Du bør være voksen og ansvarlig, og have mulighed for at tjene penge til tilbagebetalingen af lånet (krav 1 og 2).

• Den danske konto er vigtig, så processen bliver glidende, og så må du ikke være indskrevet i RKI, da du i så fald har indestående gæld samt en dårlig historik med tidligere lån (krav 3 og 4).

Når det bliver skrevet sådan, virker det ikke helt godnat, vel?

Låneprocess

• For de fleste af vores lånemuligheder her på siden er det en online process, hvor du kun er 5 skridt fra dit lån. Kassekreditten er lidt anderledes, siden den oftest kun findes gennem din fysiske bank. Men selvom processen er mellem dig og din bankrådgiver, i stedet for vores partnere, er det i princippet samme trin, du skal igennem:

  • Først og fremmest skal du finde ud af, hvor mange penge du har til rådighed hver måned – dette er også kaldet dit rådighedsbeløb.

  • Derefter skal du finde frem til, hvor mange penge du forventer at skulle overtrække din konto med.

  • Så snart du har de to tal, kan du finde frem til, hvor stor en kassekredit du skal sætte op. Som udgangspunkt er det smart at lægge loftet på kassekreditten en smule højere end først udregnet for at undgå gebyrerne for at overtrække yderligere. Men du bør heller ikke sætte den for højt, idet risikoen for en livsstilsinflation opstår.

  • Derefter kræver det faktisk ikke meget mere, end at du booker et møde med din bankrådgiver og får sat en kassekredit op. Er din bank online, sker dette gennem en underskrift med MitID.

  Normalt skal planer for tilbagebetaling, løbetid og andet være med i processen, men for kassekreditten er dette meget fleksibelt. Sørg dog for at sætte et budget, der giver plads til at betale det overtrukne beløb af måned efter måned, hvis det er muligt. Hvis du ikke betaler det tilbage hurtigst muligt, vil beløbet vokse måned efter måned, hvilket kan føre til en af de store risici ved kassekreditten – livsstilsinflation.

  Livsstilsinflation er en betegnelse for, at du naturligt bruger flere penge, så snart du får flere penge mellem hænderne.
  Dette sker særligt i forbindelse med lån eller lønforhøjelser, hvor man endnu ikke har vænnet sig til den nye mængde penge.

Forbrugslån eller kassekredit?

På overfladen ligner de fleste lån hinanden, da de oftest bruges til at dække pludselige udgifter. Det klassiske forbrugslån kan på mange måder minde om kassekreditten, da man søger om en mængde penge for at undgå at komme i minus på kontoen. Men der er særligt to forskelle på de to lån.

• Først og fremmest er kassekreditten en lille, stabil mængde penge du har til rådighed, måned efter måned, hvorimod forbrugslånet er ét stort beløb, der bliver udbetalt én gang.

• En anden forskel er, at du ikke behøver at bruge alle pengene, du låner gennem en kassekredit, siden den kun trækker fra lånet, hvis din konto ender i minus. Dette betyder, at der kan gå flere måneder, hvor lånet ikke er aktivt, hvis du holder dig indenfor beløbet på din konto. Ved et forbrugslån får du udbetalt hele beløbet og skal betale renter af hele beløbet, uanset hvor meget at det du reelt set havde brug for.

Derfor kan det altså være en fordel at kigge på din situation, før du beslutter dig for, hvilket lån du skal tage. Har du en udgift, der skal betales af en omgang, er forbrugslånet det rigtige valg. Er du i stedet på vej ind i en periode med variable betalinger med usikkerhed om, hvorvidt du har penge nok på kontoen, er kassekreditten det bedre valg. Her slipper du for at låne til mere, end du egentlig har brug for, og du er også sikker på at have pengene til at betale i tilfælde af, at en måned eller to bliver dyrere end forventet.

Eksempler på brugen af kassekredit

Er du stadig ikke helt overbevist om, om en kassekredit er noget for dig? Her kommer et par eksempler på, hvordan det kan bruges, så du kan få lidt inspiration.

Den unge studerende

Sara studerer medicin på 4. semester, og semesterstarten er lige rundt om hjørnet, hvilket betyder, at hun skal købe bøger til næste semester. Bøgerne koster 1.200 kroner, og kontoen er en anelse tom efter sommerens rejser. Lønnen for hendes studiejob tikker først ind i starten af næste måned, så hun bliver nødt til at finde en anden løsning for at købe bøgerne.

Sara opsætter derfor en kassekredit med et overtræksbeløb på 5.000 kroner.

Da måneden er omme, ender hendes konto med et overtræk på 1.200 kroner. Kassekreditten dækker de 1.200 kroner, og hun betaler pengene tilbage, når SU og løn bliver udbetalt. Renten på en kassekredit er 2-16% procent, afhængig af låneudbyderen, men vil oftest ligge omkring de 8%. Sara betaler derfor de 1.200 kroner tilbage, plus 96 kroner for renten på 8%, og eventuelt et lille ekspeditionsgebyr fra Betalingsservice på 7 kroner.

Det kostede altså kun Sara 103 kroner ekstra at købe bøgerne. Og hun kan fortsætte med at have kassekreditten åben i tilfælde af, at hun får brug for den i fremtiden. Smart, ikke?

Renovering af køkken eller badeværelse

Parret Lisbeth og Jeppe skal renovere deres køkken i deres nyligt købte hus. De har sparet sammen til renovationen længe, hvilket betyder, at de ikke behøver at tage et lån. Men huset er gammelt, og det betyder, at de ikke ved, hvad der gemmer sig under gulvbrædderne og i væggene. Derfor opsætter de en kassekredit på 15.000 kroner i tilfælde af ekstra omkostninger i forbindelse med renovationen.

Midt i renovationen finder de et par gulvbrædder, der skal udskiftes og vælger også at lægge ny isolering ind i et lille stykke af væggen. De ekstra omkostninger ender på 12.000 kroner, men fordi de var forberedte på risikoen, dækker deres kassekredit beløbet. De opsatte en aftale om tilbagebetaling med banken, hvor de kan betale beløbet tilbage af flere omgange. Det betyder, at de betaler det overtrukne beløb tilbage af 3 omgange med lidt over 4.000 kroner hver måned for at kunne opretholde deres nuværende budget.

Parret har flere renovationer i sigte og vælger derfor at opretholde deres kassekredit på 15.000, så de er godt rustet til fremtidens overraskelser.

Fordele og ulemper

Vi ved godt, at der er to sider af samme mønt. Derfor er det vigtigt at være klar over både fordele og ulemper. Herunder har vi samlet 3 af de vigtigste fordele og ulemper.

Det er værd at bemærke, at disse er generelle fordele og ulemper og kan variere fra udbyder til udbyder. De kan dog være gode at have med i baghånden, så du er sikker på at tage et informeret valg.