Saml. kreditbeløb: 100.000 kr. Løbetid: 10 år. Variabel debitorrente: 3.55 - 19.95%. ÅOP: 4.57 - 20.6%. Mdl. ydelse: 1.086 - 1.856kr. Saml. kreditomk.: 19.165 - 122.738kr. Saml. tilbagebetaling: 119.165 - 222.738kr. Maks. ÅOP: 20.6%.
Har du før undersøgt eller hørt om onlinelån har du helt sikkert også hørt om begrebet ”ÅOP”. Måske har du fuldstændig styr på, hvad det dækker over, eller måske har du aldrig hørt om det før. Hvad end din situation er, kan du læse meget mere om ÅOP i dette indlæg, der gennemgår alt, hvad du behøver at vide.
ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) er en finansiel indikator, der giver dig et præcist billede af de samlede omkostninger, der er forbundet med dit lån. Den blev indført for at give forbrugerne en standardiseret metode til at sammenligne alle de forskellige lån. Før indførslen kunne låneomkostningerne af den årlige rente udtrykkes på flere forskellige måder (nominel rente, effektiv rente osv.), hvilket gjorde det vanskeligt at sammenligne de forskellige lånetilbud. Derfor blev ÅOP’en indført for alle typer af lån, fordi den hjælper med at skabe gennemsigtighed for låntageren.
I Danmark blev ÅOP’en indført ved lov d. 1. juli 2010, da den danske kreditlovgivning blev ændret. Sidenhen er kravene blevet opdateret i 2020, da det blev gjort ulovligt at udbyde et kviklån med en ÅOP på over 25%. De nye regler blev indført for at hjælpe låntagerne med at overskue deres lån, og for at mindske sandsynligheden for, at låntagerne påtog sig lån, de ikke kunne betale tilbage. Du kan læse mere om lovændringen her.
De fleste lande, der har en udviklet finansiel sektor, og som er i stand til at få adgang til lån med renter, bruger ÅOP. Her er blot nogle eksempler på de lande: Tyskland, Rumænien, Italien, Frankrig, Spanien, Portugal, Bulgarien, Polen, Ungarn, Grækenland, Tyrkiet, Israel, De Forenede Arabiske Emirater, USA osv.
Som navnet antyder, omfatter ÅOP alle de årlige omkostninger i forbindelse med et lån. Omkostningerne er bl.a. følgende:
Beregningen af ÅOP følger en fastlagt formel, der er fastsat af EU’s kreditdirektiv. Den faste formel er implementeret i dansk lovgivning, og ved at sammenligne lån ved hjælp af ÅOP kan du som låntager få et bedre overblik over hvilket lån, der er billigst. Men mere om det senere.
Udover omkostningerne, der er medregnet i ÅOP’en, kan der være andre „skjulte” omkostninger og gebyrer, som du bør være opmærksom på, inden du optager et lån. De er ikke medregnet i ÅOP’en, og derfor får du her nogle eksempler på de hyppigste:
Du har måske undret dig over, hvad forskellen egentlig er på ÅOP og renter, siden de begge to omhandler lånet og står i procenter. Derfor gennemgår vi forskellen her:
Renterne på lånet er de omkostninger, du betaler for at låne pengene fra en låneudbyder. Helt konkret er renterne på lånet det ekstra beløb, du skal betale tilbage sammen med lånet. Det ekstra beløb kaldes også for ”de samlede kreditomkostninger”. Renterne er kun én del af ÅOP’en, der, foruden dem, også indeholder ekstra gebyrer og omkostninger, hvilke vi beskrev i det tidligere afsnit. Derfor er forskellen på ÅOP og renter, at ÅOP’en indeholder ALLE de ekstra gebyrer og omkostninger ved lånet + renten. De ekstra omkostninger varierer fra pengeinstitut til pengeinstitut, og det er derfor en god idé at sammenligne de forskellige lånetilbud, inden du ansøger om lånet.
Men hvordan beregnes ÅOP, og hvad inkluderer den? For at forklare det, laver vi et tænkt låneksempel, ligesom du kan se under hver låneudbyder på Moneezy:
Renten på lånet er 22,51%, og ÅOP’en er 24,99%, hvilket betyder, at de ekstra gebyrer og omkostninger for lånet er 2,48%. ÅOP tager således højde for alle de ekstra omkostninger, så du let kan se de samlede kreditomkostninger for lånet.
ÅOP’en påvirkes af flere forskellige faktorer. Her er 5 af de vigtigste:
For at forklare det yderligere tager vi her et eksempel med to lånetilbud med den samme ÅOP på 10%.
Selvom lånene har samme ÅOP, er de meget forskellige. Det første lån er billigere på kort sigt, da det har en lavere rente og en kortere tilbagebetalingsperiode. Det andet lån vil dog være mere passende for dig, der søger en lavere månedlig ydelse. Grunden til det er, at den længere tilbagebetalingsperiode gør, at du som betaler skal betale mindre af i måneden, selvom renten er højere.
Hvad end dit lån er langsigtet eller kortsigtet, er det et ansvar, du påtager dig over for det pengeinstitut, du vælger at låne pengene af. Det er derfor også dit ansvar som låntager, at du finder det lån, der passer bedst til dig. Det indebærer bl.a., at du sammenligner de forskellige låns ÅOP, inden du sender ansøgningen afsted og i sidste ende godkender et lånetilbud.
Når du undersøger ÅOP’en på et lån, er det vigtigt, at du undersøger følgende faktorer:
Tager du hensyn til de faktorer, er du godt klædt på til at træffe en god og informeret beslutning om dit fremtidige lån – uden at du risikerer at løbe ind i uventede omkostninger eller problemer undervejs.
Ved at sammenligne ÅOP’en på forskellige lån kan du få en idé om hvilket lån, der er billigst at tage, hvis alle omkostninger ved lånet tages i betragtning. Dog er det aldrig så simpelt som bare at tage et kig på ÅOP’en, for at finde det bedste og det billigste lån. Du skal også huske at kigge på din egen økonomiske situation for at vurdere, hvilken løbetid samt hvilket månedligt afdrag, der passer bedst ind i dit budget.
Kreditkortet er et af de mest populære finansielle produkter i Danmark. Dog kan omkostningerne ved at bruge det være højt, hvis det ikke anvendes korrekt. Det kan fx være, hvis du ikke betaler regningen tilbage i tide, eller hvis du kun betaler minimumsbeløbet tilbage hver måned. Dit kreditkorts ÅOP bliver også påvirket af gebyrer, rentesatser og andre omkostninger, som udbyderen opkræver af dig. Derfor er det vigtigt, at du tænker over, hvordan du anvender kortet.
ÅOP’en kan være et nyttigt værktøj til at sammenligne omkostningerne for de forskellige kreditkorttilbud. Med andre ord; find et kreditkort med en lav ÅOP, der passer til dit forbrug og giver dig nogle gode fordele som fx flypoint eller rabatter på forskellige internetsider. Vil du læse mere om kreditkortets fordele og ulemper samt meget andet, så klik her.
Kortfristede lån er typisk lån, der har en tilbagebetalingsperiode på under 12 måneder. Den type lån har en tendens til at have en højere ÅOP sammenlignet med de langfristede lån. Det skyldes bl.a. følgende grunde:
Tager du alle de årsager i betragtning, vil et lån på f.eks. 20.000 kr. med en tilbagebetalingsperiode på 1 år have højere månedlige tilbagebetalings- og ÅOP-omkostninger, end hvis du låner det samme beløb over 5 år. Derfor bør du altid sammenligne ÅOP’en på forskellige lån med de samme lånekriterier (lånebeløb og løbetid), da det ellers kan give et forvrænget billedet af, hvad det billigste lån er. Det ændrer dog ikke på, at du, inden du optager et lån, skal være opmærksom på ÅOP’en, fordi den viser dig de reelle samlede omkostninger for lånet.
Generelt kan et kortfristet lån med en højere ÅOP være en dyrere løsning end et langfristet lån med en lavere ÅOP. Det er dog vigtigt, at du også overvejer andre egenskaber ved lånet, såsom størrelsen på de månedlige afdrag og tilbagebetalingsperioden, for at afgøre hvilket lån, der passer bedst til dig og din økonomiske situation.
Nu har du fået en masse forskellige informationer om ÅOP og dens betydning for din låneproces. Vi håber, du kan bruge alle de forskellige informationer til at træffe den mest informerede beslutning om dit fremtidige lån.
Vores sammenligningstjeneste er helt gratis for dig som forbruger.
Ovenstående samarbejdspartnere giver Moneezy en provision for at formidle nye kunder. Størrelsen på denne provision påvirker, hvordan listen bliver sorteret. Listen viser et bredt udsnit af markedet, men inkluderer ikke alle udbydere.
Dette medfører, at vi kan videreudvikle og forbedre vores sammenligningstjeneste.
Vi tager forbehold for eventuelle fejl i oplysningerne om de enkelte produkter. Læs altid betingelserne på samarbejdspartnerens hjemmeside.