Ejer eller lejer?

Indholdsfortegnelse

Share
Tweet
Share

Spekulerer du på, om du skal købe eller leje din fremtidige bolig? I så fald er du ikke den eneste! Mange mennesker er splittede mellem fordelene ved at eje et hjem og fordelene ved at leje. I denne artikel præsenterer vi de vigtigste fordele og ulemper ved begge muligheder, så du kan træffe den rigtige beslutning.

Fordele og ulemper ved at eje dit eget hjem

En tommelfingerregel er, at hvis du har pengene til udbetalingen, og hvis du forventer at blive boende minimum 3-5 år, kan det bedst betale sig at købe.

At eje et hjem er et populært valg blandt danskerne. Der er en række fordele ved at eje sit eget hjem. Læs nogle af dem her:

  • Du har mere kontrol over dine omgivelser – du kan gøre med dit hjem præcis, som du vil. Vil du renovere køkkenet eller vælte en væg? Så står det dig frit for, når det er dit navn, der står på kontrakten. 

  • At eje dit eget hjem eliminerer risikoen for at blive tvunget udflytning, hvis lejekontrakten udløber, eller hvis ejendommen skal renoveres. 

  • Det er en investering: fast ejendom stiger i værdi over tid, så at eje en ejendom kan faktisk være en meget rentabel og langsigtet investering. Her er det dog vigtigt, at du tænker over beliggenheden. Undersøg, om byen er populær at bo i, inden du kaster dig ud i et køb. 

  • Mange føler, at det er mere afslappende at bo i sit eget hjem, hvor man selv bestemmer, hvor skabet skal stå. Bogstaveligt taget. Fordi du skal bo der i så mange år, for at det kan betale sig, lærer du også virkelig stedet godt at kende.

Der er mange fordele i at eje sin egen bolig. Dog er der nogle ekstra omkostninger og forpligtigelser, du skal huske at tage højde for, inden du springer ud i at være boligejer:

  • Udgifter og omkostninger ved huskøb: Udgifterne ved et huskøb er ikke kun købsprisen. De varier nemlig alt efter hvor mange penge, du skal låne, hvilken bank, du låner fra, om dit nye huskøb overlapper med det gamle osv. Med andre ord; der er mange udgifter, du skal tage højde for og sætte dig ind i. 

  • Udgifter til staten: når du køber en ejendom, er der forskellige udgifter, du skal betale til staten. Herunder tinglysningsafgifter af ejerskiftet, på realkreditlånet og på boliglånet. Alt det skal du selv huske at tjekke op på, da det er procentsatser af det samlede beløb på boligen. 

  • At eje et hjem kommer også med betydelige forpligtelser - nemlig skatter, vedligeholdelsesgebyrer og ejendomsforsikring. Alle disse er ikke med i prisen, hvis du fx lejer en lejlighed. Dem tager udlejningsfirmaerne sig af. 

Fordele og ulemper ved at leje dit hjem

At leje er især en populær beslutning for unge studerende, der lige er flyttet til storbyen. Men det er også populært blandt folk, der ikke ønsker at binde sig til ét sted

At leje sit hjem har nogle fordele i forhold til at købe det. Læs om de forskellige fordele ved at leje en bolig her: 

  • Frihed: du er ikke bundet til boligen, og du kan vælge at flytte, lige når du vil. Mange lejelejligheder og huse har dog en opsigelse periode på 3 måneder. Men i mange tilfælde kan du snakke med din udlejer om selv at finde en ny lejer, så du kan flytte hurtigere.

  • Leje giver dig mulighed for at udforske forskellige kvarterer og ejendomme uden at forpligte dig til noget. Det er fantastisk, hvis du er uafklaret om, hvor du skal bo, eller hvis du venter på den rigtige mulighed for at købe senere.

  • Leje giver dig mere fleksibilitet i forhold til budget, da du kan vælge en bolig, hvor huslejen passer til dit budgetbehov. 

  • Du behøver ikke bekymre dig om omkostninger som fx ejendomsforsikring, der følger med at eje et hjem.

  • Du har en fast boligudgift om måneden: husleje + aconto. 

  • Boligstøtte: har du en relativ lav indkomst, og er din husleje høj, kan du søge om at modtage boligstøtte fra staten. Dog skal du huske, at det er den samlede indkomst for alle beboere i boligen, der tages højde for. Så har du en roomie eller en partner med en høj indkomst, kan du vinke farvel til boligstøtten. 

Leje har også nogle ulemper:

  • Du har ikke nogen personlig værdi i boligen, fordi du ikke selv har betalt for ejendommen. Med andre ord får du ikke nogen værdi ud af de penge, du betaler i husleje. 

  • I det lange løb kan huslejen være dyrere end at købe et hjem.

  • Lejeboliger kan være begrænset i visse områder, hvorfor det kan være svært for dig at finde det rette sted til den rette pris. Omvendt kan lejeboliger også have så høj en husleje, fx i de større byer, at du ikke kan finde plads i budgettet til at bo der. 

  • Du kan ikke foretage ændringer, lige som du vil. Kunne du godt tænke dig et nyt badeværelse eller køkken? Så skal du først igennem din udlejer, og ofte får du desværre et nej tilbage. Derudover skal du også huske at undersøge, om du må male væggene i lejligheden, inden du svinger malerpenslen. 

Så skal du leje eller købe?

Der er desværre ikke noget universelt svar på det spørgsmål, da den bedste beslutning for dig kan afhænge af en masse faktorer. Der er dog nogle generelle principper, der kan hjælpe dig med at træffe en informeret beslutning.

  • Først skal du overveje dit budget. Når du køber et hus, skal du huske, at købsprisen kun er en brøkdel af, hvad du betaler i skat og vedligeholdelsesomkostninger i løbet af din levetid. Når du lejer en lejlighed eller et hus, er det også vigtigt at tage højde for de månedlige udgifter såsom forsyningsselskaber, parkeringsafgifter og reparations- / vedligeholdelsesomkostninger. 

  • For det andet - og måske vigtigst af alt - tænk over, hvor længe du planlægger at blive i dit nuværende hjem. Hvis du ikke er sikker på, om leje eller køb er bedst for dig lige nu, så stil dig selv disse spørgsmål: 

    1. Har jeg økonomien til at købe mit eget?

    2. Har jeg tænkt mig at bo i boligen over 5 år? 

    3. Hvad er min mavefornemmelse?

Når du har besvaret disse spørgsmål ærligt, vil du være bedre informeret til at træffe en god beslutning.

Skrevet af:
Line Kristensen
Line Kristensen
Kommunikations- og marketingassistent

Line Kristensen studerer en bachelor i International virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. På Moneezy skriver hun altid med den almene dansker for øje, hvor hun især fokuserer på at forklare nøglebegreberne, man skal kende til, inden man træder ind på lånemarkedet.

Revideret af:
Emil Kjær
Emil Kjær
General Manager

Emil bruger sin ekspertise til at gøre en forskel i den finansielle sektor. Han er uddannet på Syddansk Universitet og har været General Manager hos Intelligent Banker siden 2013, hvor han har hjulpet mere end 500.000 brugere fra hele verden med deres finansielle behov.

Copyright © 2024 Moneezy - All Rights Reserved