Saml. kreditbeløb: 100.000 kr. Løbetid: 10 år. Variabel debitorrente: 3.55 - 19.95%. ÅOP: 4.57 - 20.6%. Mdl. ydelse: 1.086 - 1.856kr. Saml. kreditomk.: 19.165 - 122.738kr. Saml. tilbagebetaling: 119.165 - 222.738kr. Maks. ÅOP: 20.6%.
Onklen til Apple Pay er kommet, og brandet udtaler selv, at de med dette produkt har startet deres egen krig mod kreditkortsnyd.
Uanset om der går Game of Thrones i den, eller krigen foregår i ro og mag, så kan du lige så godt lære navnet på produktet nu: Apple Credit Card.
Lige når den ene teknologiske storm af nye lanceringer har lagt sig, starter en anden. Apple udvider endnu engang deres produktsortiment – denne gang med en onkel til deres betalingsløsning Apple Pay.
Den nye banktjeneste Apple Credit Card er udviklet i samarbejde med Goldman Sachs og Mastercard og blev lanceret i foråret 2019.
Idéen med Apple Credit Card, ifølge brandet selv, er, at det skal fungere som et supplement til Apple Pay, hvor brugeren har mulighed for at skabe sig et overblik over sit forbrug, lån og belønninger ved at bruge app’en Apple Cash.
Belønninger, tænker du måske? Hvornår har jeg sidst fået godbidder for at bruge penge? Men Apple har endnu engang skubbet til grænserne. For hver gang du benytter Apple Credit Card, vil du som forbruger nemlig få 2 pct. af beløbet som belønning (der var godbidden) i form af Daily Cash, der kan bruges hvor som helst.
Ifølge Apple selv, satser de på fremtiden – og ifølge dem er fremtiden altså dette!
Men hvordan vil de så bekæmpe kreditkortsnyd? (For det lyder måske som noget, vi er blevet fordret med før, ik?)
Den amerikanske tech-gigant har udtalt, at de skifter CVV-sikkerhedskoden på kortet ud med en dynamisk CVV-kode, der skifter, hver gang kortet bruges.
Nu tænker du måske, om dette er endnu et trick fra de store tech-giganter for at kunne holde øje med os? Ifølge Apple vil de hverken få informationer om, hvad du har købt, hvor du har købt henne, eller hvor mange guldmønter du måtte af med.
Men, men, men – Apple har naturligvis sat deres eget præg på produktet, og derfor kommer Apple Credit Card med et titaniumkort i et design, som kun Apple kan kreere – og fordi de jo forsøger at skabe fremtiden, er dette kort uden kortnummer og den ovennævnte CVV-sikkerhedskode.
Så hvor kommer oplysningerne til at stå? Naturligvis i den selv samme app, hvor du kan holde et overblik over din økonomi: Apple Cash.
Inden du takker nej tak til Apple Credit Card, fordi du er bange for de begrænsninger, som Apple Pay har været kendt for, skal du vide, at kortet kan bruges de steder, hvor Apple Pay endnu ikke har vundet sig ind.
Og har du endda en nyere iPhone mellem hænderne, så kan du se endnu mere frem til at skulle bruge Touch ID eller Face ID – for det er nemlig sådan, hvert køb vil blive godkendt.
Velkommen til Apple Credit Card! Velkommen til fremtiden!
Vores sammenligningstjeneste er helt gratis for dig som forbruger.
Ovenstående samarbejdspartnere giver Moneezy en provision for at formidle nye kunder. Størrelsen på denne provision påvirker, hvordan listen bliver sorteret. Listen viser et bredt udsnit af markedet, men inkluderer ikke alle udbydere.
Dette medfører, at vi kan videreudvikle og forbedre vores sammenligningstjeneste.
Vi tager forbehold for eventuelle fejl i oplysningerne om de enkelte produkter. Læs altid betingelserne på samarbejdspartnerens hjemmeside.