Alt du skal vide om en recession

Recession er, kort fortalt, en periode med økonomisk nedgang. Men hvis vi skal give en dybere forklaring, bliver det straks mere kompliceret. I denne artikel vil vi se på, hvad en recession er samt forklare nogle af nøglebegreberne dertil. Derefter ser vi på, hvilke faktorer der forårsager en recession, og hvordan du personligt kan forberede dig på en. Alt sammen for at vi kan hjælpe dig med at forstå recession bedst muligt.

Hvad er en recession?

Recession betyder "tilbagegang", og den beskriver en afmatning af den økonomiske aktivitet. En økonomisk afmatning defineres generelt som en situation, hvor bruttonationalproduktet (BNP) falder i to kvartaler i træk (dvs. I seks måneder i træk). I en recession skrumper økonomien, hvilket vil sig, at den økonomiske produktion falder, arbejdsløsheden stiger og forbruget falder som følge deraf. Recessionen har med andre ord en negativ indvirkning på BNP, beskæftigelsesfrekvensen og virksomhedernes indtjening. For borgerne betyder det, at beskæftigelsesudsigterne er faldende. Så det kan ske, at de afskediges af produktionsøkonomiske årsager. Samtidig er søgningen efter et nyt job vanskeligere end inden recessionen.

Det er dog ikke alle, der er lige påvirket af recessionen. Afhængigt af hvilken sektor recessionen påvirker, er konsekvenserne forskellige. Nogle virksomheder kan klare sig godt i en økonomisk nedtur, mens andre kan gå konkurs.

Hvad betyder en recession for Danmark?

Udtrykkene recession og depression skal ikke forveksles med hinanden. Recession er betegnelsen for en længere varig økonomisk nedtur, men det først kaldes en depression, når det er en alvorlig recession, der har stået på i lang tid. Lige nu er mange mennesker bekymrede for, hvornår den næste recession kommer, bl.a. på grund af stigende energipriser. Eksperterne er enige - den danske økonomi er på nuværende tidspunkt truet af en recession. Hvor slemt det bliver, står dog stadig i det uvisse. På den ene side er der stadig mulighed for at undslippe recessionen, f.eks. gennem en våbenhvile mellem Rusland og Ukraine. Fremtiden er imidlertid uforudsigelig, hvilket – forståeligt nok - gør mange danskere bekymrede og utrygge.

Gode termer at kende for bedre at forstå recession

Inflation henviser til den procentvise stigning i pris- og lønniveauet med bl.a. et fald i pengenes købekraft til følge. For at få en fornemmelse af det sammenlignes prisniveauet i indeværende måned som regel med prisniveauet i samme måned for et år siden. I markedsøkonomien ændrer priserne sig konstant. Nogle varer og tjenesteydelser bliver dyrere, mens andre bliver billigere. Ved beregning af inflationen er dyrere produkter vigtigere. Derfor har brændstof- og elpriserne større indflydelse på inflationen end for eksempel prisen på sukker.

Købekraft er et økonomisk udtryk, der måler en persons evne til at bruge de aktiver, han har til rådighed, til at købe varer og tjenesteydelser. Under inflationen har købekraften tendens til at falde, fordi råvarepriserne stiger, men lønningerne vokser ikke tilsvarende. På regeringsniveau anvendes købekraft blandt andet som en indikator for planlægningen af finans-, social- og regionalpolitik.

Brutto refererer til beløbet eller værdien før fradrag, mens netto henviser til beløbet eller værdien efter fradrag.

Beskæftigelsesfrekvensen henviser til procentdelen af personer i alderen 16-64 år, der er i lønnet beskæftigelse.

Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for et lands økonomi. Det fungerer som et godt mål for omfanget af et lands økonomiske aktivitet og de ændringer, der sker i processen. BNP måler økonomiens størrelse. Det omfatter værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer inden for samme tidsperiode. Da antallet af indbyggere varierer meget fra land til land, indberettes BNP ofte pr. indbygger, så det kan sammenlignes mellem landene. Det er derfor et nøglebegreb på det sociale og økonomiske område, og BNP bruges til at beskrive velstandsudviklingen generelt.

Bjørnemarkedet er det modsatte af bull-markedet, og det er enhver investors værste mareridt. Under et bjørnemarked falder aktiekurserne fra top til bund, og situationen kan vare alt fra et par måneder til flere år. Historisk set er bjørnemarkeder ret sjældne, og de varer i gennemsnit omkring et år.

Tegn på recession

Der har været mange udløsere af recessioner, og hver enkelt var summen af forskellige faktorer. Det er derfor umuligt at sige nøjagtigt, hvad tegnene på en recession er. Der er dog nogle indikatorer, der indikerer risikoen for en recession. Et af de tydeligste tegn er den accelererende inflation og dermed et fald i købekraften, som har en direkte indvirkning på BNP-væksten.

Ifølge Danmarks Statistik er kerneinflationen i øjeblikket på 5,4%, og den er således steget i de seneste måneder. Stigningen i forbrugerpriserne skyldes hovedsagelig energikrisen som følge af konflikten i Ukraine. Energipriserne er steget hurtigt, og det bliver stadig vanskeligere at få adgang til energi. Mange regeringer forsøger at sammensætte støttepakker til energiselskaber for at bremse prisstigningerne. Derudover investerer mange lande i stigende grad i selvforsynende energi for at sikre fortsat adgang til energi, da EU helt har frasolgt sig russisk energi.

Den stigende inflation bremser væksten i både den danske økonomi, men også i hele Europas. De økonomiske udsigter ser ikke just positive ud, da Ruslands angrebskrig mod Ukraine, der begyndte i år, påvirker økonomien i en meget negativ retning. Selv når krigen stopper forventes den økonomiske vækst at forblive lav i de kommende år.

Virksomhederne lider også under inflationen. Deres evne og vilje til at investere har en direkte indvirkning på indtjeningen og dermed på aktiekurserne. Det sidste bjørnemarked på New York Stock Exchange varede mere end 6 måneder mellem oktober 2007 og marts 2009, da aktiemarkedsindekset faldt med i alt 58%. Det nuværende bjørnemarked, der begyndte i januar 2022, er ikke slut endnu. At komme sig efter et bjørnemarked tager normalt længere tid end selve nedturen. Så investorer skal være meget tålmodige, mens de venter på, at aktiekurserne efterhånden stiger igen.

Kan vi forberede os på en recession?

En recession er summen af mange tilfældigheder og har en tendens til at forstærke sig selv. Økonomisk usikkerhed får folk til at spare mere op og bruge mindre. Hvis vi bruger mindre, vil vores økonomi også vokse langsommere, og risikoen for recession vil stige. Inflationen bidrager i høj grad til recessionen og er vanskeligere at kontrollere. Accelerationen af inflationen påvirkes også af begivenheder i verden, såsom den nuværende konflikt i Ukraine og de deraf følgende intensiverede råvare- og energikriser.

Derfor er den bedste måde at forberede sig på en recession at beskytte dig selv. Det er bedst at spare nok penge til at dække dine udgifter i et par måneder. På den måde kan du betale dine regninger, selvom du måske ender med at blive arbejdsløs. I denne artikel finder du tips til at spare penge i hverdagen. Du kan også sikre din egen indkomst, for eksempel ved at melde dig ind i en fagforening eller tegne arbejdsløshedsforsikring. Hvis du bliver fyret, vil disse medlemskaber give dig en bedre indkomst end statslige arbejdsløshedsunderstøttelse, mens du leder efter et nyt job.

Den inflationsrelaterede stigning i fødevarepriserne har en direkte indvirkning på husholdningernes forbrug og budget. Når inflationen rammer hårdt, er det en god ide at gennemgå dine forbrugsvaner og foretage de nødvendige ændringer for at sikre, at du har nok penge at leve af. Ville det være muligt for dig at reducere dit elforbrug eller for eksempel forbruge mindre kaffe i løbet af ugen? Kan det være muligt at reducere madspild i din husholdning ved systematisk at opbruge dine madvarer? Selv små ændringer kan aflaste dine månedlige udgifter med flere kroner.

Så du kan forberede dig på en recession med sund finanspolitisk styring længe før risikoen for en recession overhovedet opstår. Hvis du ikke har forberedt dig på situationen, eller for nylig har været nødt til at bruge dine besparelser, kan du med fordel genoverveje dine forbrugsvaner og reducere unødvendige køb for at overleve det værste. Fra et økonomisk synspunkt er det anbefalet ikke at tøve med udgifter i en recession. Dette vil bidrage til at holde hjulene i økonomien i gang, og recessionen vil blive overvundet så hurtigt som muligt.