Beløb

25.000 - 500.000 kr.

Løbetid

1 - 15 år

Kategori

Forbrugslån

Min. alder

23 år
Saml. kreditbeløb: 50.000 kr. Løbetid: 84 måneder. Variabel debitorrente: 5 - 9.95%. ÅOP: 5.21 - 10.18%. Mdl. ydelse: 725 - 861kr. Saml. kreditomk.: 11.938 - 22.312kr. Saml. tilbagebetaling: 60.941 - 72.312kr. Maks. ÅOP: 24.99%.

RKI – klubben du ikke vil have medlemskab i

De fleste mennesker, der har taget et lån, ved, hvad RKI betyder. De fleste ved godt, at RKI ikke er en skæg betegnelse for det at låne penge eller en generel betegnelse fra banken, så de kan holde styr på, hvem der låner penge. Næh nej, RKI er mere alvorligt end det. Har du før lånt penge, og har du vel at mærke sat dig ind i det, er du med garanti stødt på de tre små (store) bogstaver. Men hvad betyder det egentlig, og hvor meget skal du kende til det? 

RKI er en af de forkortelser, du ikke må tage let på. For selvom det danske sprog har mange skøre og irrelevante forkortelser, er RKI ret vigtig at kende til. Vi gennemgår derfor de vigtigste ting, du skal vide om RKI, så du både kan belære andre låntagere med det, og så du er endnu mere forberedt, næste gang du skal låne penge. 

Hvad er RKI? 

Man kunne tro, at RKI står for ’Rigtig Kedelig Information’ – og vi vil ikke lyve, det er nok ikke det mest underholdende, du kommer til at læse i dag. Men når det er sagt, er denne information altså rigtig vigtig, hvis du går med tanker om at låne penge. Du køber jo heller ikke en bil uden at vide, hvor langt den har kørt, eller en brugt telefon uden at vide, hvor gammel den er? Viden om RKI og hvad det er, er den bedste forsikring du kan få, inden du skal låne penge. 

RKI står for Riebers Kredit Information og er et register, der samler informationer om danskernes økonomi – eller dem med dårlig økonomi i hvert fald. RKI lugter langt væk af en skræmmekampagne for låntagere, og på mange måder er den det også. De fleste forbinder nemlig RKI med økonomiske problemer, gæld eller dårlige betalere – og det er lige præcis, hvad det er. Desværre. Det er nemlig ikke alle låntagere, der er lige gode til at betale deres lån tilbage, og dem, vi kalder dårlige betalere, ender altså i RKI. 

Men helt skræmmende er RKI ikke. Du kommer nemlig ikke i RKI, hvis du betaler en regning en dag for sent. Eller hvis du misser en enkelt regning. Men hvad skal der så til?

Hvordan havner jeg i RKI? 

Som hovedregel skal du aldrig gå efter at modtage en rykker på en regning – det er ikke et spil, der handler om, hvem der kan indsamle flest – men ens økonomiske situation kan ændre sig pludseligt, og derfor kan der være en måned, hvor regningen ikke kan betales. Du vil ikke markeres som dårlig betaler kun på baggrund af denne ene måned, men fortsætter de ubetalte regninger med at stige dig til hovedet, så er det, at mærkatet begynder at plante sig i panden på dig.

Du skal modtage mindst tre skriftlige rykkere for at ende i RKI. De første to må ikke varsle om RKI, og de skal sendes med minimum 10 dages mellemrum. Den tredje, der ryger gennem brevsprækken, skal derimod varsle om RKI, og det er først, når du har modtaget denne med en advarsel om RKI, at du kan blive indberettet til RKI. Der skal altså tre advarsler til – men en enkelt advarsel er rigeligt i vores øjne; lad vær med at provokere skæbnen mere end højst nødvendigt. Modtager du den første rykker, bør du gøre alt, hvad du kan, for at indbetale den.  

Er du under 18 år, kan du ikke blive registreret i RKI. Har du ubetalte regninger, den dag du fylder 18 og bliver økonomisk uafhængig, skal du dog forholde dig til, at du på mange måder har fået en træls og trist start på voksenlivet – for RKI er ikke sådan lige at komme ud af igen. 

Jeg er havnet i RKI – hvad nu? 

Når du er landet i RKI-klubben, er der kun to måder, du kan slippe derfra igen. Den første er, at du betaler din gæld – hurtigt, slut-prut. Har du ikke mulighed for at betale din gæld på stående fod, vil der gå fem år, før du bliver slettet automatisk. Når det er sagt, vil din gæld ikke forsvinde pist-væk af denne grund. Selvom du automatisk bliver slettet fra RKI, skal du stadig betale din gæld tilbage. Har du først gæld, er der altså ingen vej uden om – pengene skal betales tilbage. 

At være en dårlig betaler har flere konsekvenser. Først og fremmest har du ikke mulighed for at låne flere penge. Men det er ikke alt. Du kan nemlig også få et nej til konto- og kreditkort, telefonabonnementer og du kan også risikere, at håndværkere og andre servicefolk ikke vil arbejde for dig. Ingen gider at hjælpe dem, der ikke betaler deres gæld tilbage. Den eneste, der i sidste ende bliver snydt, er altså dig. Du gør det med andre ord kun svære for dig selv. 

Du kan også risikere at blive registreret i RKI flere gange på samme tid. Ja, du læste rigtigt. Hvis du skylder penge til forskellige virksomheder på en gang, kan de enkelte virksomheder stadig indberette dig. Når du har betalt din gæld tilbage, skal du derfor også huske at bede de enkelte virksomheder, der har indberettet dig, om at slette dig hos RKI – det er nemlig deres opgave og ikke din. Skylder du penge til flere virksomheder, skal du derfor også være helt sikker på, at du rent faktisk er slettet, når du har tilbagebetalt din gæld. Tjek gerne en ekstra gang, så du er helt sikker; better safe than sorry, right? 

Til sidst skal du huske at få en kvittering på, at du har tilbagebetalt din gæld. Det er en god idé, hvis der skulle opstå problemer senere hen. Så er din kvittering din sikkerhed.

Der er ikke meget respekt for folk, der ender i RKI. Men får du betalt din gæld, inden du bliver stamkunde, så genvinder du respekten ret hurtigt. Økonomien kan gå igennem hårde tider for os alle – men i sidste ende er du den eneste, der kan ændre det.

Hvordan tjekker jeg, om jeg står i RKI? 

Det er de færreste mennesker, der skal gå rundt i hverdagen og bekymre sig om, om man er havnet i RKI, uden man ved det. Måske har du mareridt om, at dit navn har groet sig fast i RKI, uden du ved det? At der efterhånden er groet mos på det. For selvom de fleste af os ikke føler, vi har penge nok (især sidst på måneden), så er det som sagt kun, når du har modtaget den tredje rykker, at dit navn forplanter sig i RKI. Kan du ikke erindre, at du nogensinde har modtaget en rykker, skal du altså ikke frygte RKI. 

Hvis du har modtaget din tredje rykker, og dermed er blevet registreret i RKI, vil du samtidig få besked om det via brev eller e-post. Dit navn dukker altså ikke op, uden du ved det – både virksomheder og privatpersoner får direkte besked både første, anden og tredje gang, de bliver registreret i RKI. 

Men for at din bekymring kan pustes væk, har du mulighed for at tjekke op på, om du rent faktisk er landet i RKI. For at tjekke om du er registreret, kan du besøge dininfo.dk og logge ind med dit NemID. Her vil du lynhurtigt se, om du er registreret eller ej. Men hvis du løbende holder øje med, om du modtager rykkere i en endeløs strøm, eller du aldrig har set en, så er det en ret god indikator. 

Der findes både det, der hedder det åbne og lukkede register i RKI. 
Hvis du skylder mere end 1.000 kr. samlet set, bliver du registreret i deres åbne register. Her kan virksomheder, banker etc., der arbejder med lån eller kredit, se dit navn. 
Skylder du under 1.000 kr., vil du modsat stå i det lukkede register, hvor det kun er RKI, der kan se dig. Står du i dette register, er dine oplysninger ikke offentligt tilgængelige. 

Har du angst eller ondt i maven over, om du står i RKI? Så tjek det – men vi anbefaler, at du ikke bryder dit hoved med det, medmindre du får en rykker på daglig basis. 

Få ekstra fordele med app'en - Moneezy.com

Få ekstra fordele med app'en

Vil du have besked, når der kommer nye lånemuligheder, som passer til dig? I Moneezy app'en kan du opsætte alarmer med dine personlige filtre, så du bliver tippet, så snart der er et nyt match! 

App'en holder dig også opdateret om nye kampagnetilbud, så du ikke går glip af nogen fordele.