Nyhedsoverblik: Hvad skete der, da efterårsbladene faldt?

Oktober måned er lang. Det er her, vi for alvor får smækket efterårsvejret i hovedet – både bogstaveligt talt og på metaforisk vis. For mens regnen pisker ind mod vores kolde kinder, så kan det godt føles som at gå ind i efterårsmuren med fuld fart; og der er intet til at stoppe det. Men med slutningen på oktober er vi også ét skridt nærmere jul, vinterhygge og varm kakao, og derfor kan du rolig kaste dig op på hesten igen, og det gør du uden tvivl bedst ved at få et kort overblik over, hvad du måske eller måske ikke gik glip af i oktober.

Nordea risikerer stor fyringsrunde: skal spare seks milliarder

Endnu engang er Nordea i rampelyset, men denne gang handler det ikke om hvidvask. I stedet har Nordea meldt ud, at de frem mod 2022 skal skære i deres udgifter med op mod seks milliarder kroner.

Børsen skrev i oktober, at en væsentlig del af de penge skal findes hos de ansatte. Det betyder, at der blandt de 29.500 ansatte hos Nordea skal findes mere end blot et par guldmønter i løbet af de næste få år, og det vil naturligvis påvirke medarbejderne.

Nordea er endnu ikke i stand til at udtale, hvor mange færre medarbejdere der er tale om.

Vil du læse mere om sagen? Find link til artiklen her.

Estland slår fast: vil have milliarder af Danske Bank

Det er efterhånden ingen hemmelighed mere, at Danske Bank har være involveret i den ene hvidvaskskandale efter den anden – og endda inden for kort tid. Det får nu konsekvenser for den blå bank.

Finansministeren i Estland arbejder nemlig nu på at få erstatning for den skade, Danske Bank har påført Estland for deres ageren og manglen på samme i bankens skandaler. Ministeren har tidligere i oktober kommenteret på den skade, hvidvaskskandalerne har påført Estlands økonomi samt image – og det løber op i milliarder af kroner, ifølge Martin Helme, Estlands Finansminister.

Nu læner Estland sig op ad den amerikanske stormagt i håb om, at de kan spille nok med musklerne til at få tilbagebetalt nogle af de penge, som Estland mener, Danske Bank skylder dem.
’’USA har de nødvendige muskler, da de har de største sanktionsmuligheder overfor Danske Bank,’’ siger indsigtsredaktøren hos Finanswatch, Simon Richard Nielsen.

Det er endnu uvist, hvor meget Danske Bank ender med at skulle betale i bøde – det kan vi indtil videre kun gisne om.

Vil du læse mere om denne intriger-fyldte sag? Du finder artiklen her.

Slut med rekordlave renter på flekslån

Den seneste tid har vi hørt en hel del om de rentestigninger, der har været det seneste år. Hvad nyt er, at flekslånene nu også rammes. Midt i oktober kom både F9 og F10 renten nemlig tilbage i positivt terræn, og F5 har også haft glæde af rentestigningen, der i øjeblikket har en rente på 0,28 pct.

Det betyder, at boligejere altså stadig får penge retur for de mest brugte flekslån. Hovedårsagen til, at fleksrenterne er på vej op igen er den finansielle uro, der er opstået i forbindelse med handelskrigen samt brexit.

’’Man må sige, at der er sket en hel del med fleksrenterne, siden bunden i august’’, konstaterer cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Vil du læse mere om F1, F3 eller F2-lån? Du får linket til artiklen lige her.

Kviklånsfirmaer tager sagen i egen hånd: præsenterer et forslag før regeringen

Det sidste lange stykke tid har kviklånsfirmaerne mødt stor kritik fra politikerne, som kritiseres for at give alt for dyre lån til mennesker, der i sidste ende har svært ved at betale pengene tilbage.
På baggrund af regeringens trussel om at lave ny lovgivning har kviklånsfirmaerne nu valgt at tage sagen i egen hånd og komme regeringen i forkøbet.

Forslaget lyder på, at lån på 10.000 kr. maks. må koste 20.000 kr. uafhængigt om lånet løber få måneder eller flere år.

’’Vi ved, at regeringen i sit lovkatalog har bekræftet, at man fremsætter et nyt lovforslag. Samtidig har vi fået mere data fra gældsrådgivere om, hvor forbrugernes gældsproblemer reelt ligger’’, udtaler Jens-Ole Kyhl Klitgaard, der er talsmand for brancheforeningen.

I stedet for det loft, som blandt andet Socialdemokratiet og SF har forslået, ser de Digitale Långivere hellere, at der laves et loft over de samlede låneomkostninger. Dette loft, skal ifølge dem, sikre, at omkostningerne for lån ikke bliver større end lånets størrelse.

Hvad mener du om forslaget? Hvis du vil læse endnu mere om sagen, kan du klikke her.

København får nyt navn: de riges by

Nye tal tyder på, at huslejen i København skyder i vejret med lynets hast. På kun fem år er det blevet 31% dyrere at bo til leje i en toværelseslejlighed i København, skriver DR.dk.
På få år har huslejen for mindre lejligheder i København altså fået et markant vrid.

- ’’De lejligheder, der kan betales, forsvinder lige nu i et meget højt tempo. Og efterhånden er det næsten umuligt at finde en bolig i København, hvis man har en middelindkomst’’, siger Claus Højte, der er direktør for Lejernes Landsorganisation i Hovedstaden.

Tal viser, at mens en gennemsnitlig toværelseslejlighed i hovedstaden i 2014 kostede 8.536 kr. om måneden i gennemsnit, skal man i dag hive 11.225 kroner op af hatten for en udbudt toværelseslejlighed.
Flere eksperter omtaler denne udvikling som en reel krise, da det bliver sværere og sværere for de svagere grupper at få råd til at bo i den centrale del af byen. Det betyder, at denne gruppe bliver skubbet længere ud geografisk, og det betyder, at København i fremtiden vil blive kendt som de riges by.

Vil du læse mere om boligsituationen og udviklingen i København? Find linket til artiklen her.