Saml. kreditbeløb: 100.000 kr. Løbetid: 10 år. Variabel debitorrente: 3.55 - 19.95%. ÅOP: 4.57 - 20.6%. Mdl. ydelse: 1.086 - 1.856kr. Saml. kreditomk.: 19.165 - 122.738kr. Saml. tilbagebetaling: 119.165 - 222.738kr. Maks. ÅOP: 20.6%.
Januar betyder sjældent andet end slankekurer og nye begyndelser – og januar virker af denne grund ofte ensartet år efter år. De daglige nyheder minder os dog hurtigt om, at selvom vores liv måske står i dvale, bevæger den omkringværende verden sig hurtigere og hurtigere.
Det samme gælder naturligvis den finansielle verden, så her kommer en lyn-hurtig gennemgang af nyhederne fra januar (hvis nu du stadig skulle stå i dvale og ikke have fulgt med – og hey, vi dømmer ikke; januar er altid en svær pille at sluge…)
Bunkevis af boligejere har i 2019 valgt at opsige deres boliglån og få et nyt. Udskiftningen har gjort, at antallet af afdragsfrie lån også er faldet.
En stor del af de nye lån er boligejere, der har opsagt deres lån for at kunne få et nyt med en lavere rente. Du husker måske, at de lave renter var overskriften i store dele af det forgangene år, og derfor kommer dette måske ikke som en overraskelse for dig.
Ifølge Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann er der tale om den laveste andel af afdragsfrie lån i 12 år. I alt er der ca. 33.000 færre afdragsfrie realkreditlån ved udgangen af 2019 end blot et år tidligere. ’’Det er ikke længere populært at have gæld til langt op over skorstenen’’, siger hun.
Der er ingen tvivl om, at det ekstremt lave renteniveau, der har gået limbo i den sidste halvdel af 2019 (nedad og nedad) samt den store fremgang i økonomien, er skyld i, at danskerne nu har slået rekorden.
Vil du læse mere om danskernes lånerekord og omlægning af lån? Læs mere her.
Har du indhentet lånetilbud i år? Så kan du bide dig selv i næsen på, at du langt fra har været den eneste. Danskerne har i 2019 nemlig indhentet intet mindre end 400.000 lånetilbud – lånelysten er ikke til at tage fejl af; den danske økonomi er stærkt stigende, og det er ikke gået danskernes næse forbi. Vi skal nemlig helt tilbage til 2005 for at finde et år, hvor danskerne har indhentet ligeså mange tilbud.
Igen lægger vi ’’skylden’’ hos det lave renteniveau, der har karakteriseret 2019. Foruden det faktum at flere danskere har omlagt deres eksisterende lån, har der nemlig også været godt og grundigt gang i boligsalget.
Eksperter mener, at omlægning af eksisterende lån har stået for omtrent syv ud af 10 lånetilbud. Viceadministrerende direktør i Finans Danmark, Ane Arnth Jensen udtaler: ’’Det er positivt, at boligejerne er opmærksomme på den lave rente og de mulige besparelser, der følger med’’. Hun fortsætter: ’’Hvis man har omlagt sit lån i 2019, skal der ske et betydeligt rentefald i 2020 for, at en yderligere omlægning er fordelagtig.’’
Der er altså ingen tvivl om, at 2019 har været lånenes år – bare i december blev der indhentet 22.192 lånetilbud, og de tal taler for sig selv.
Vil du læse mere om udviklingen af lånetilbud? Klik her for at læse hele artiklen.
Er du boligejer? Så har du højst sandsynligt været en ’’mønster-borger’’ i 2019. Finans Danmark offentliggør nemlig tal, der viser, at næsten alle boligejere har betalt de boligydelser, der skulle være betalt ved udgangen af september 2019.
Opgørelsen viser, at kun 0,22% af de samlede ydelser ikke er betalt til tiden.
“At næsten alle danske boligejere betaler deres boligydelse til tiden tyder på en sund privatøkonomi hos de fleste familier. Boligejerne har taget lån, som de har råd til, og dem, der har omlagt til lån med lavere rente, kan endda have fået mere luft i budgettet,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Er du boligejer, kan du altså godt give dig selv et klap på skulderen – for du har tydeligvis en økonomi, der siger spar 2.
Vil du læse mere op den opgørelse, Finans Danmark har lavet? Klik dig videre her.
Emil bruger sin ekspertise til at gøre en forskel i den finansielle sektor. Han er uddannet på Syddansk Universitet og har været General Manager hos Intelligent Banker siden 2013, hvor han har hjulpet mere end 500.000 brugere fra hele verden med deres finansielle behov.
Vores sammenligningstjeneste er helt gratis for dig som forbruger.
Ovenstående samarbejdspartnere giver Moneezy en provision for at formidle nye kunder. Størrelsen på denne provision påvirker, hvordan listen bliver sorteret. Listen viser et bredt udsnit af markedet, men inkluderer ikke alle udbydere.
Dette medfører, at vi kan videreudvikle og forbedre vores sammenligningstjeneste.
Vi tager forbehold for eventuelle fejl i oplysningerne om de enkelte produkter. Læs altid betingelserne på samarbejdspartnerens hjemmeside.