Lånespecialisten
5.000 - 500.000 kr. Beløb
1 - 15 år Løbetid
Ansøg på 1 min.
Lånemuligheder via SMS
Sikker proces

Saml. kreditbeløb: 100.000 kr. Løbetid: 10 år. Variabel debitorrente: 3.55 - 19.95%. ÅOP: 4.57 - 20.6%. Mdl. ydelse: 1.086 - 1.856kr. Saml. kreditomk.: 19.165 - 122.738kr. Saml. tilbagebetaling: 119.165 - 222.738kr. Maks. ÅOP: 20.6%.

Hvem tjener mest i den glamourøse verden af celebrities?

Selvom vi ikke helt vil indrømme det, så er det alligevel lidt spændende at følge med i livet hos de stjerner, vi til daglig ser i fjernsynet, i aviserne og på de sociale medier.
Og selvom vi håber på at blive smittet lidt med deres glamourøse livsstil, så ender det mest af alt med at gøre os endnu mere usikre og frustreret… Men vi slipper det nu ikke alligevel, vel?

Forbes har igen i år udgivet listen over de 100 bedst betalte entertainere i verden – og du skal ikke forvente at kunne måle dig med én eneste af dem. Alligevel nyder vi at vide de her ting om dem, og derfor skal du ikke snydes!

Hvem tjener flere penge?

10. Canelo Alvarez

Den unge, mexicanske bokser er sprunget op på en 10 plads på listen med en samlet indkomst på 631 millioner kroner i 18/19 sæsonen. Med en fornem indtjening på 335 millioner for 2 boksekampe i 2018 gør det ham til den 4 bedst betalte atlet i verden.

Hvad spår fremtiden denne unge atlet? Tja, spåkuglen siger, at han i fremtiden vil tjene 235 millioner kr. pr. kamp – mindst, naturligvis.

Alvarez er den yngste af 8 børn, så vi forstår godt, hvorfor han er blevet en verdensklasse bokser, der i den grad formår at slå fra sig!

9. Dr. Phil (Dr. Phil Mcgraw)

Du har ikke levet endnu, hvis du ikke har brugt en eftermiddag klistret til skærmen og hørt Dr. Phils løsning på problemer, du ikke kan forestille dig overhovedet eksisterer. Han har efterhånden været på skærmen i mange år, og det har nu gjort, at han er nr. 9 på listen med en indtjening på 638 millioner kr. det seneste år.

Hans show er et af de mest sete tv-shows i verden, og foruden hans eget show er han producent på to andre shows (’The Bull’ og ’The Doctors’). Hvis det ikke var nok, så har han også udviklet app’en Doctors on Demand, der har en svimlende værdi af omkring 300 millioner dollars (ca. 2 milliarder danske kroner).

Den her doktor hviler uden tvivl ikke på laurbærrene.

8. The Eagles

Det amerikanske rockband fra 70’erne is still going strong! Næsten 50 år efter de først fandt sammen, turnerer de nemlig stadig, og det har givet dem en 8 plads på denne liste med en indtjening på 671 millioner kr. sidste år.

Deres seneste tour indtjente 23 millioner kr. pr. tour stop – det må have været pengene værd!

Selvom bandet holdt 14 års pause tilbage i 80’erne og 90’erne, så er de altså ikke færdige med at underholde os helt endnu!

7. Neymar

Den brazilianske fodboldstjerne Neymar er mest af alt kendt for hans skift fra den spanske klub Barcelona til den franske klub Paris Saint-Germain. Skiftet er nemlig det dyreste i historien, da den franske klub måtte smide 1,7 milliarder for den unge spiller. Skiftet har været kilden til, at han nu er landet på en 7 plads på listen med en årlig indtjening på 705 millioner kr. sidste år.

Udover at være den dyreste spiller så er Neymar den anden mest populære atlet på de sociale medier, hvor han gennem årene har samlet 123 millioner følgere – behøver vi sige wow?

Men som alt andet i den glamourøse verden så er alt ikke fryd og gammen, for denne stjerne ’’glemte’’ nemlig at betale skat i to år (2011-2013), og det endte med en bøde på 8 millioner. Men hvis nogen har råd, så er det vel ham!

6. Cristiano Ronaldo

Denne portugiser må du have hørt om – hvis ikke fra fodbold, så hans udseende! Ronaldo er en af de bedste fodboldspillere, der nogensinde har trådt på græsset, og det afspejler sig i hans indtjening sidste år, hvor hans konto fik glæden af 732 millioner kr.

Han har vundet FIFA’s Player of The Year 5 gange, og han er den spiller, der har scoret flest mål i Champions League nogensinde.

Der er altså en grund til, at hans konto skinner i guld – og at hele verden følger ham i spænding. Tror du ikke på os? Så tjek nogle af hans 200 millioner følgere ud på de sociale medier. De taler for sig selv.

5. Ed Sheeran

Denne genkendelige englænder har taget hele verden med storm. Med sange som ’Shape of you’, ‘Thinking out loud’ og ‘Photograph’ har han sunget sig ind i alles hjerter – og endda tjent kassen på det.

Sidste år tjente han nemlig 738 millioner danske kroner.

Så selvom han bliver drillet med de røde lokker, så holder det ham ikke tilbage!

4. Lionel Messi

Her har vi ham. Den atlet med størst indtjening sidste år – Hr. Messi.

En fodboldspiller med fart i benene fortjener naturligvis også en lynhurtig indtjening, og med hans 842 millioner kroner sidste år så er det præcis, hvad han har fået.

Der er ikke mange, der kan følge med i hans tempo – og det har sportsmærket Adidas selvfølgelig fået øjnene op for.
Med en livslang aftale med brandet er der vist ingen risiko for, at hans økonomi går i stå. Også selvom han en dag lægger fodboldstøvlerne på hylden.

3. Kanye West

Den kendte rapper, der også er kendt for at være den bedre halvdel til Kim Kardashian, er for alvor kravlet op ad den økonomiske stige.

Hans samarbejde med Adidas har skabt Yeezy sneakers, der indtjente 6 milliarder på 12 måneder. Så selvom han ’’kun’’ får 12% af salget, så snakker vi stadig om rigtig mange nuller – helt præcist tjente han nemlig 994 millioner kroner sidste år.

Hans navn betyder ’den eneste ene’ på Swahili, og vi kan hurtigt blive enige om, at det er ret så passende!

2. Kylie Jenner

Med sine kun 21 år er den unge make-up mogul den yngste milliardær nogensinde, der selv har arbejdet sig op. Siden 2015 er hendes brand ’Kylie Cosmetics’ steget i popularitet hver dag, og i dag er hendes firma svimlende 6 milliarder kr. værd.

Der er altså ikke noget at sige til, at hun i 2018/19 indtjente ikke mindre end 1,1 milliarder danske kroner.

Så selvom hendes familie er kendt for store numser og drama, så kan denne business woman tydeligvis meget mere end det!

1. Taylor Swift

På førstepladsen (hvilket også er den sjoveste plads, mon ik?) har vi denne unge sangfugl.

Med mere end 200 vundne priser har den unge stjerne vist, at hun i den grad ved, hvad det handler om. Hendes dedikation indbragte hende derfor også 1,2 milliarder kr. sidste år – en lille sjat til kontoen.

Hendes stadion tour i 2018 er den bedst indbringende tour nogensinde i USA’s historie, da den – alene – indbragte 1,7 milliarder kr.

Med sine kun 29 år kan vi altså godt regne med at skulle skråle med på hendes sange mange år endnu. Så smør du bare sangstemmen og lær sangene ’Bad Blood’, ’Shake it of’ og ’Blank Space’ udenad.

Skrevet af:
Emil Kjær

Emil Kjær

Emil bruger sin ekspertise til at gøre en forskel i den finansielle sektor. Han er uddannet på Syddansk Universitet og har været General Manager hos Intelligent Banker siden 2013, hvor han har hjulpet mere end 500.000 brugere fra hele verden med deres finansielle behov.

Relaterede Artikler

Studielån – et alternativ til et stramt budget
Starten på dit studieliv – det første store skridt ind i et selvstændigt voksenliv. For mange mennes...
Tags: studielån, økonomi, budget
Læs mere
Aktiemarkedet: tips til begyndere
Investering i aktier og fonde fortsætter med at vokse i popularitet. Til trods for et faldene aktiem...
Tags: Aktiemarked, Aktier, ETF’er, Børsen, Guide
Læs mere
Top 5 økonomiske fejl, du bør undgå i dine 20’ere
20’erne er for alvor tidspunktet, hvor mange føler, at voksenlivet banker på døren. For nogle kommer...
Tags: Økonomi, Nødfond, Forsikring, Lån, Budget, Finansiering
Læs mere
info@moneezy.com
Intelligent Banker ApS - Brandts Passage 29, 2 - 5000 Odense C - CVR 32260055
Copyright © 2023 Moneezy - All Rights Reserved