December, december vi nu ajourfører

Arh. Kan du mærke det? Vi er endelig kommet på den anden side af december, hvilket betyder, at vi igen kan trække vejret. Slut med julestres. Slut med julearrangementer. Slut på 2019. Men selvom 2019 er afrundet, har vi ikke helt glemt den december, vi lige har været igennem – med det sagt har vi dog allesammen med garanti misset nogle informationer – der er trods alt én (eller fem) julekalendere, vi skal følge med i hver dag.

Af samme årsag skal du ikke snydes for det månedlige referat af ’måneden der gik’, og vi har endnu engang taget finans-brillerne på og præsenteret nogle af de nyheder, finansverdenen ikke kunne overse i december.

Renteloftet er bygget færdigt: Ny aftale er på plads

Når du fremover skal kigge efter onlinelån her hos Moneezy, vil du opleve, at omkostningerne på kviklån har fået en anden tone. I det nye år vil de nemlig spille efter helt andre noder, da et flertal på Christiansborg har besluttet at indføre et loft over, hvor meget de samlede omkostninger ved at tage et lån må være.

Tidligere har der ikke været et renteloft på det danske marked, hvilket har ført til, at flere forbrugere støder på høje rente og omkostninger.

Foruden forbuddet mod lån med en ÅOP over 35% indeholder aftalen også følgende ting:

• Forbud mod markedsføring af kviklån på tv i sammenhæng med spil og gambling.
• Forbud mod reklamer for lån med en ÅOP over 25 procent.
• Forbud mod tilbagebetalingsordninger, hvor omkostninger til renter overskrider det oprindelige lån.

I artiklen kan du se den resterende liste over, hvad aftalen indeholder. Du kan også læse mere om, hvad de enkelte partier siger om det nye renteloft.

Danskerne taget ved næsen: Den positive lønudvikling inkluderer ikke alle

En konklusion så dagens lys i december. Konklusionen om, at folk tror, det går bedre, end det gør – finansmæssigt i hvert fald. En ny analyse viser nemlig, at det billede, vi har tegnet af danskernes solide fremgang i lønudviklingen, ikke stemmer overens med virkelighedens billede.

Analysen viser først og fremmest, at det opsving, der har været på arbejdsmarkedet siden finanskrisen, kun har givet gevinst for de højest lønnede. For mens timelønninger blandt de højst lønnede er steget med godt 7% fra 2009 til 2017, har de laveste lønninger ikke fortrukket en mine.

Analysen konkluderer derfor, at den gennemsnitlige timeløn kun er steget med ca. 3%.
Niels Westergaard-Nielsen, professor på CBS, udtaler: ’’Folk tror, det går bedre, end det gør. Vi har været rigtig længe om at rejse os fra krisen. Det må have en konsekvens for lønningerne, og det ser vi her’’.

Klik her, hvis du vil læse mere om udviklingen og den analyse, der er foretaget af Small Great Nation-initiativet, der er et samarbejde mellem tænketanken Kraka og revisionshuset Deloitte.

Finansloven til 2020 fik et rungende ’ja’: Partierne var enige

Det har været langtrukkent. Der har været uenighed. Der har været tvivl. Men nu er den god nok. Danmark har fået en ny finanslov for 2020. Det rungende ’ja’ blev sunget af ikke mindre end 111 mandater, hvorimod der fra fem mandater kom et hviskende ’nej’. Det er altså et markant flertal, der i år har sagt ’ja’ til at føre Danmark videre i jagten på et forventet økonomisk overskud frem mod 2025.

Men hvad har deres ’ja’ egentlig sagt ja til? Her kommer en kort gennemgang af de elementer, der indgår i aftalen:

• Der indføres minimumsnormeringer, så der i 2025 maksimalt må være tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks børn pr. voksen i børnehaverne.
• Psykiatrien styrkes med 600 millioner kr. årligt. Pengene vil gå til flere sengepladser samt en række initiativer, der skal forbedre forholdende for personer med psykiske lidelser.
• Der afsættes 300 millioner kr. til ansættelse af flere sygeplejersker. Fra 2021 stiger beløbet til 600 millioner kr.
• Folkeskolen får også en fod inden for og får i år 275 millioner kr. Dette beløb stiger i 2023 til ca. 800 millioner kr., f.eks. til ansættelse af flere lærer.
• Uddannelsesloftet afskaffes i 2020.
• Der afsættes midler til udtagning af landbrugsjord.
• Der skal oprettes en fond, som skal investere i grønne og bæredygtige projekter.
• Afgiften på el-biler droppes.
• Deltagerbetalingen for danskundervisning for udenlandske arbejdstagere og studerende afskaffes.
• Der skabes bedre muligheder for at hente udenlandsk faglært arbejdskraft til Danmark
• Der reserveres penge til at modtage 500 kvoteflygtninge næste år.
• Opholdskravet til dagpenge bliver afskaffet.
• Prisen på cigaretter bliver dyrere.
• Der kommer en tredobling af afgiften på bæreposer og engangsservice.
• Der kommer en forhøjelse af bo- og arveafgiften.
• Tinglysningsafgiften forhøjes.
• Afgifterne på væddemål og onlinekasinoerne forøges.
• Registreringsafgiften på fly genindføres.
• Beskatningen af leasede firmabiler skærpes.

Vil du læse mere om finansloven og få uddybet de ovennævnte tiltag? Klik her.

Vokseværk i 2019 – pensionsordningen har aldrig haft det bedre

De store stigninger på det finansielle marked har været gavnligt for danskernes pensioner. Ved udgangen af 2019 var det gennemsnitlige afkast for en typisk pensionskunde på 15,1%.

Investeringsdirektør hos Danica, Poul Kobberup, udtaler: ’’ Det er et resultat af, at der har været positive afkast på stort set alle aktiver i år - særligt aktier’’.

Året har været bedst for pensionskunder med lang tid til pension og høj risiko - altså overvejende aktier - der har fået i omegnen af 20 procent eller mere i afkast ved udgangen af 2019.

Med andre ord: Jo længere, man har til pension, og jo mere risiko, man har, jo bedre har man klaret sig. Sådan siger Henrik Henriksen, der er chefstrateg hos pensionsselskabet Velliv.

De høje afkast skal ses i lyset af, at aktierne på globalt plan er steget med omkring 25 procent gennem året.

Vil du se, hvad spåkuglen siger om 2020? Find linket til artiklen her.