Leasy Minilån

Beløb

10.000 - 50.000 kr.

Løbetid

24 - 120 måneder

Min. alder

21 år
Eks.: 24.000 kr. over 82 mdr. Variabel årlig debitorrente: 9,90%-19,56%. ÅOP: 12,74%-22,94%. Mdl. ydelse: 431-551 kr. Samlet tilbagebetaling: 35.314-45.220 kr. Samlede kreditomk.: 11.314-21.220 kr. Beregning er inkl. oprettelsesgebyr: 1.920 kr. og baseret på betaling via HomeBanking. Ansøger skal være min. 21 år, opfylde kriterier for samlet kreditvurdering og må ikke være registreret i RKI.

Arbejdernes internationale kampdag og den økonomiske effekt af helligdage

Arbejdernes internationale kampdag

Arbejdernes internationale kampdag eller ”Labour Day” som det er kendt i de fleste lande, er en fejring af arbejderklassen og arbejderne. Det er en helligdag der fremmes af den internationale arbejderbevægelse og den fejres den 1. maj.

Arbejdernes internationale kampdag er en fejring, som ikke kræver traditionel udsmykning eller gaver. Arbejdernes internationale kampdag er dybest set en fridag til ære for arbejde (lidt ironisk, det ved vi), men det er også en dag med ekstraordinær historie og betydning. I dag er det heldigvis svært at forestille sig en tid, hvor arbejdere ikke havde rettigheder eller fridage, medmindre de var syge eller fysisk ude af stand til at arbejde. Arbejdstiderne var også meget længere dengang. Da den industrielle revolution var på sidst højeste, flyttede folk fra landet, og de traditionelle landbrugsjobs, til industribyer og begyndte at arbejde på fabrikker. Dette skete i slutningen af det 19. århundrede, hvor en person ville arbejde omkring 12 timer hver dag, inklusiv weekender, bare for at kunne klare sig. Begrebet weekender var endnu ikke introduceret, og for ikke at glemme – børnearbejde var meget normalt. Børn fra den skrøbelige alder 5 år kunne findes i fabrikker og miner. Arbejdsvilkårene var meget dårlige, folks liv var ofte i fare, arbejdstagerne havde meget begrænset adgang til rent vand, frisk luft, og endda sollys og sanitet. For at opsummere, arbejdede mennesker i alle aldre hver dag, så længe der var nok sollys til at arbejde, under meget dårlige arbejdsforhold.

Nu til dags er de fleste af os heldige nok til at arbejde i trygge og behagelige omgivelser. Vi har HR-afdelinger, fagforeninger og arbejdsregler der beskytter medarbejdere. De fleste lande i dag har 8-timers arbejdsdageog weekenderne fri, eller arbejdsuger på 40 timer. Den aktuelle diskussion handler om at reducere arbejdstimerne fra 8 til 6 timer om dagen, eller at have en 4-dages arbejdsuge og derfor reducere de ugentlige arbejdstimer ned til 30-32 timer. De fremskridt samfundet har gjort er ubestrideligt, og for dette kan vi takke et par modige visionære fra USA. Græsrodsarbejderbevægelser samledes for at diskutere menneskerettighedsspørgsmål på arbejdspladser. De introducerede konceptet med 8-timers arbejdsdage, arbejdsfri weekender og andre forbedringer af arbejdsforholdende. På det tidspunkt var dette koncept revolutionerende, og det kom ikke uden tilbageslag fra arbejdsgiverne.

Så hvad har alt dette at gøre med den 1. maj? Den 1. maj 1886 blev kampagner til etablering af den 8-timers arbejdsdag startet af American Federation of Labour. Hundredetusinde af arbejdstagere begyndte at protestere over hele USA, men de største demonstrationer fandt sted i Chicago. Alt kulminerede tre dage senere den 4. maj i Chicagos Haymarket Square, hvor flere demonstranter og politibetjente blev skudt, såret, eller dræbt. Den 1. maj blev en årlig begivenhed og den internationale arbejderdag takket være socialdemokraters tilknytning til The Second International. The Second International var en efterfølger af den tidligere International Workingmen’s Association, og den kom som en støtte til arbejderklassens efterspørgselskampagner om 8-timers arbejdsdage.

I 1904 under The Sixth Conference of the Second International, blev den juridiske oprettelse af den 8-timers arbejdsdag krævet af fagforeninger og socialdemokratiske parter. Den 1. maj blev en offentlig nationalferie i mange lande, men visse lande, såsom USA eller Canada, valgte at fejre arbejdernes internationale kampdag på en anden dato (som f.eks. den 5. september eller den første mandag i september), der har større betydning for dem.

I de fleste europæiske lande er den 1. maj en helligdag, hvor arbejdstagere fra de fleste industrier har en halv eller hel fridag. Hvilken effekt har denne fridag på økonomien? Svaret er: det afhænger af, hvem du spørger! Det har en meget positiv effekt på handel, rejser, hotel- og restaurationsbranchen og underholdningsindustrien, da folk normalt fejrer denne dag (og andre helligdage) ved at tage ud på picnic, shoppe eller rejse. Et par lande (som Storbritannien og New Zealand) diskuterer tilføjelsen af en ny helligdag i oktober for at hjælpe med at øge post-Covid-19-opsvinget for de mest berørte industrier, som er hotel- og restaurationsbranchen og turisme. Intet er bekræftet, da forslaget modtager indvendinger. Her kan vi set på det andet synspunkt, arbejdsgivernes perspektiv på betalte fridage. De ekstra omkostninger som arbejdsgivere vil støde på, kan potentielt skade mange virksomheders allerede følsomme økonomiske situation. En anden offentligbetalt ferie for arbejdsgivere betyder i sidste ende tab af penge og tab af deres medarbejderes fulde produktivitetsdag.

Helligdage spiller en betydningsfuld rolle i ethvert lands økonomi. Mens de repræsenterer tab af produktivitet for produktivitet for arbejdsgivere, bringer de enorme økonomiske gevinster til andre brancher. En PWC-undersøgelse fra 2015 om virkningen af at tilføje en ekstra helligdag i Australien viste, at omkostningerne opvejes af fordelene. Selv efter de øgede forbrugsudgifter i løbet af helligdagen, ville økonomien have et tab på 150 millioner australske dollars, svarende til 82 millioner euro. En undersøgelse fra det katolske universitet i Milano viste, at tilføjelsen af en ny ferie i Italien havde en lille positiv indvirkning efter overvejelse af alle økonomiske data. Hvad disse statistikker ikke overvejer, er den gavnlige virkning, som en betalt fridag har på arbejdstagernes moral, energiniveau og deres velbefindende, hvilket bestemt er et meget vigtigt element.

I dag fejrer visse lande, såsom Norge, stadig den 1. maj med taler, marcher og fester organiseret af fagforeninger, mens folk i andre lande bare nyder dagen uden for arbejdet, mødes med venner og familie og forbereder lækker mad og sjove spil. Uanset om du vælger at bruge denne fridag til at sove, mødes med venner, eller deltage i marcher, så er det vigtigt at huske denne dags historie og de privilegier vi stadig har den dag i dag.